Filmkoncert

Oplev Jonah Blacksmith fra Thy, der spiller live til dokumentarfilm om deres hjemstavn.

Koncerten afholdes på filmfestivalens første dag, torsdag den 5. november.

Dokumentarfilm, live musik og lun nordvestjysk humor smelter perfekt sammen i det alternative folk band Jonah Blacksmith’s filmkoncert. Det syvmands store orkester med rødder i Thy og brødrene Simon og Thomas Alstrup i front er godt i gang med at manifestere deres position i dansk musik. På filmfestivalen kan de opleves i både lyd og levende billeder, når live-numrene blandes med fragmenter af dokumentarfilmen “In the Middle of Nowhere” af Joachim Plaetner Kjeldsen og mere klassiske musikvideo-optagelser. Bandnavnet refererer til brødrenes bedstefar, Johannes Alstrup, som var smed og den stærkeste mand i Thy. I filmsekvenserne følger vi de to brødre, når de går i fodsporene på deres sagnomspundne bedstefar, som på samme tid lever videre gennem bandets sange.

Køb billet her: http://www.arenanord.dk/event/jonah-blacksmith/